Slow down til Copenhagen Sprint

Oplev cykelfesten helt tæt på i Union 13.-14. juni 2026
Få pulsen helt ned midt i det hektiske cykelvirak.

Når Copenhagen Sprint rammer København, stiger pulsen i hele byen. Men i Union kan du gøre det modsatte.

I baggården åbner vi Slow Zone – et frirum midt i cykelfesten, hvor tempoet sænkes, skuldrene falder ned, og der er plads til både pauser og nærvær. Her kan ryttere, fans og nysgerrige gæster træde ud af løbets intensitet og ind i en sanselig og afslappet stemning.

Hængekøjer vugger i gården, maden serveres ved langborde, og lydbilledet bevæger sig fra freestyle rap og trommerytmer til swing, jazz og dans. Programmet er sammensat som en flydende oplevelse, hvor du kan blive hængende hele dagen – eller kigge forbi, når det passer dig.

Lørdag byder blandt andet på freestyle rap med Wombattles, en farverig candombe-parade, danseintroduktion og social dancing med Hepcats samt livekoncert med Dusty Rag Jazz Band. Dagen rundes af med swing-DJ og afslappet gårdstemning.

Søndag fortsætter i samme spor med DJ-set fra DJ Mezcal, endnu en omgang freestyle rap, livekoncert med Nomad Cats og swingdans for både begyndere og øvede.

Begge dage kan du samles om fælles langbordsfrokost hos Send Flere Krydderier – et centralt samlingspunkt i Slow Zone, hvor mad og fællesskab går hånd i hånd.

Uanset om du vil danse, lytte, spise eller bare trække vejret lidt dybere, er Slow Zone et sted at lande midt i byens cykelvirak.

Se hele programmet