Tag fremtiden tilbage

Føljeton og Union inviterer til samtale mellem Den Grønne Ungdomsbevægelse og Emma Holten.

I denne sæson af Føljetons Folkebibliotek har Den Grønne Ungdomsbevægelse anbefalet 16 værker, der inspirerer og beriger i kampen for en grøn og retfærdig fremtid, under overskriften “Tag fremtiden tilbage”. Som de skriver:

“I Den Grønne Ungdomsbevægelse står vi aldrig alene. Vi lader os inspirere af massevis af andre mennesker – fra aktivister og jordbrugere til forfattere og forskere. Sammen med Føljetons Folkebibliotek vil vi gerne dele 16 værker som har inspireret os. Til at gentænke, hvad en grøn og retfærdig fremtid er. Til at handle for at komme derhen. Til at mødes i handlende fællesskaber. Og til at indse hvorfor det er vigtigt.”

Fredag den 10. april inviterer Føljeton og Union til en samtale mellem Den Grønne Ungdomsbevægelse og forfatter og aktivist Emma Holten om klimaaktivisme, håb og litteratur – og om at tage fremtiden tilbage.

  • Dørene åbner kl. 16:30
  • Samtalen begynder kl. 17:00
  • Arrangementet er gratis med tilmelding.

Om Føljetons Folkebibliotek

Viden bør være tilgængelig for alle, og verden skriger på mangfoldige idéer. Alligevel ender vi alt for ofte med at tænke ens – mens de, der har råd, holder på ordet.

Derfor findes Føljetons Folkebibliotek, hvor alle kvit og frit kan låne bøger om aktuelle og presserende emner – udvalgt af gæstekuratorer, der sætter en alternativ dagsorden.

Her finder du også informationer om vores samarbejder med virkelighedens folkebiblioteker og fælleslæsninger. Hold dig til!

Projektet er støttet af Statens Kunstfond

Kontakt

Union

Nørre Allé 7

2200 København N

Kontaktperson

Føljeton

kontakt@foljeton.dk

Del med