Klang 2026: Kasper Houmøller Mortensen: Det vil sige
Musikken opleves visuelt gennem nærbilleder af hænder, der gestikulerer tonerne i Solfa – et system hvor toner udtrykkes med håndtegn. Værket kredser om handicap, tab af førlighed og livet i samfundets udkant. Ældre mennesker og personer med funktionsnedsættelser medvirker ved at lade deres hænder "synge" musikken.
Installationen på UNION er gratis og åben mellem kl. 12–18.
Dette kan du forvente i 3 ord
- Stille
- Kor
- Videoinstallation
Kasper Houmøller Mortensen
Dansk komponist, der udforsker krydsfeltet mellem elektronisk musikproduktion og klassisk musik. Hans arbejde beskæftiger sig med handicap, forgængelighed og udholdenhed.
Om Klang Festival
Klang Festival – Copenhagen Experimental Music er Danmarks største festival for eksperimenterende musik. Med en tværkunstnerisk profil, publikum i fokus og stærke nationale og internationale samarbejder præsenterer festivalen et bredt udsnit af kunstmusik. Klang afholder årligt op mod 30 koncerter og arrangementer i hovedstaden.