En hyldest til Libanons kvinder

Personlige fortællinger, musik og dans som en vej til forståelse og fællesskab på Nørrebro.

Aftenen tager udgangspunkt i historien om Ghada Baba Nasser, en stærk libanesisk kvinde, der voksede op med krig og utryghed, måtte flygte fra sit hjemland, og i dag har skabt sig et nyt liv i Danmark. Hendes fortælling handler om modstandskraft, håb og viljen til at forfølge sine drømme – temaer, som mange mennesker kan spejle sig i.

Publikum inviteres til at lytte, reflektere og indgå i dialog med Ghada og hinanden. Før arrangementet kan gæsterne spise sammen i Send Flere Krydderier i Union, hvor der serveres en libanesisk menu, som rammer stemningen for aftenen.

Efter fortællingen følger en danseoptræden med mavedans, hvor dygtige dansere fra Skole for Orientalsk Dans fortolker stemninger og følelser inspireret af kvindernes liv, styrke og solidaritet.

Eventet er gratis og åbent for alle, og skal være en hyldest til de mange kvinder fra Libanon og Mellemøsten, som bidrager til Nørrebros liv og mangfoldighed – og samtidig en mulighed for, at hele lokalområdet kan mødes på tværs af kultur og erfaring.

Aftenen arrangeres af Skolen for orientalsk dans med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.

Kontakt

Union

Nørre Allé 7

2200 København N

Kontaktperson

Suzzane Sofia Potempa

suzzane.potempa@gmail.com

Del med