DOX:CONNECT
CPH:DOX inviterer til en aften i selskab med kampagnechef Esben Mac Sloth fra Greenpeace og politisk rådgiver Paula Larrain fra Amnesty, der vil dykke ned i, hvordan de oplever indskrænkningen af demokratiske rum.
Lige nu ser vi flere steder i verden - også i vestlige demokratier - hvordan grundlæggende frihedsrettigheder bliver indskrænket. Eksempelvis i USA, hvor olie- og teknologi-milliardærer tæt på Trump-administrationen prøver at svække og afmontere regler, der har til formål at beskytte mennesker og planeten, mens universitetsstuderende bliver udvist for at have organiseret fredelige demonstrationer og solidaritetslejre.
Derudover er en af Trumps største donorer, oliemilliardæren Kelcy Warren, ved at forsøge en lukning af Greenpeace USA med en retssag, der har givet Greenpeace US og Greenpeace International en dom på 660 millioner dollars. Det er lige ud af oligarkernes manual: Gå efter medierne, den akademiske verden og det civile samfund.
Reserver din gratis plads ved at udfylde formularen via linket til højre.
Reservationen gælder for to personer.
Kontakt
Union
Nørre Allé 7