Atusji (DK/JP) ¦ Cph Jazz Festival ¦ Union
Atusji er lige nu aktuel med albummet ‘Slowboat til Asakusa’, der er hans første dansksprogede udgivelse. Albummet er inspireret af Atusjis eget ophav, kulturel splittelse, tab og meget andet, der alt sammen kommer fra hjertet.
‘Slowboat til Asakusa’ følger albumtrilogien ‘Soapbox Vol 1, 2 og 3’, hvor det sidste album blandt andet havde besøg af både Helena Gao og Brimheim.
Atusji har høstet gode anmeldelser i Politiken og Soundvenue, skrevet musik til Netflix-serien ‘Terrace House’, samt spillet Roskilde Festivals Rising-scene og til Vegas Udvalgte. Med fuldt band åbner Atusji Unions program under dette års Copenhagen Jazz Festival og medbringer sit melankolske univers af nørklet og charmerende indie.
Cph Jazz Festival 2025 i Union
I Union inviterer vi til en række eklektiske koncerter, som på hver deres måde afsøger jazzens grænseområder. Du skal med andre ord ikke forvente dig traditionel jazz, men derimod en rejse ned til jazzens globale rødder.
- Koncertstart kl. 17:00
- Billetpris: 100 kr.
Efter hver koncert kan du nyde et lækkert måltid mad i vores café Send Flere Krydderier, som serverer smagsoplevelser fra hele verden.
Kontakt
Union
Nørre Allé 7