Om os

Image
Om os

Om os

Læs mere om hvad Union er, og hvad vi arbejder for

Union er et kulturhus beliggende på Nørre Allé 7 på Nørrebro i København. Union hed VerdensKulturCentret indtil marts 2019, hvor vi ændrede navn.

Kulturhuset har eksisteret siden 1993 og har gennem årene været et fyrtårn for det interkulturelle arbejde i Danmark. Over 20 forskellige foreninger og organisationer er medlemmer af Union, og har til huse her. Mange flere har regelmæssige aktiviteter i huset.

Union disponerer over venuet Aula på 1. sal, et danseværelse, lydstudier, mødelokaler og meget mere. Den socioøkonomiske restaurant Send Flere Krydderier står for de kulinariske oplevelser i caféen.

Spillestedet ALICE (en fusion af Jazzhouse og Global) ligger i Unions koncertsal i baggården. ALICE præsenterer et dristigt musikprogram af høj kvalitet med globale rødder, jazz / improv, elektronisk musik, lydeksperimenter samt spændende nye toner fra hele verden.

Langt det meste af det kulturelle indhold i Union består af borgerinitierede samskabelsesprojekter med et interkulturelt fokus, såsom foredrag, teater, ord, screeninger, udstillinger, festivaler og koncerter.

Mere end 400 arrangementer finder sted årligt i Union.

Union er et kulturhus under Københavns Kommune og er en del af enheden DIT: KBH, som også består af Kraftwerket, Huset, Krudttønden, Villa Kultur, Onkel Dannys Plads, Basement og Kulturhuset Indre By samt Cph Volunteers og Snabslanten