Ukraine og Moldova: EU-medlemmer?

Mens mange lande støtter beslutningen, har det også efterladt en bitter smag i munden hos de lande, der fortsat sidder i EU’s venteværelse.

Den 23. juni vajede EU-flagene over Majdan-pladsen i Kiev i Ukraine efter, at EU-landenes stats- og regeringsledere på et topmøde i Bruxelles besluttede at give Ukraine officiel status som kandidatland i EU. Moldova og Georgien indsendte også sine optagelsesansøgninger i de første dage af krigen, og mens Moldova fik kandidatstatus, må Georgien vente med at få samme titel.

Det er særligt de seks Balkanlande Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo, der alle i varierende grader har påbegyndt deres rejse mod medlemskab i EU, men som oplever en manglende interesse fra EU, der ikke har optaget noget land siden Kroatien blev medlem i 2013.

På topmødet mellem EU og Vestbalkan den 23. juni 2022 måtte lederne fra de seks lande på Vestbalkan også gå tomhændede hjem. Her blev det eksempelvis besluttet, at Bosnien-Hercegovina igen i år ikke fik tildelt status som kandidatland og at Nordmakedonien og Albanien, der henholdsvis fik kandidatstatus for 17 og 8 år siden, ikke kunne påbegynde sine optagelsesforhandlinger.

Hvordan forholder EU sig til udvidelsesforhandlinger set i lyset af krigen i Ukraine? Hindrer en udvidelsestræthed i EU-landene optagelse af landene på Balkan? Hvorfor får Ukraine og Moldova kandidatstatus, mens flere Balkanlande må vente? Hvad hindrer EU i at give Bosnien-Hercegovina kandidatstatus samt at påbegynde optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien?

Oplæg og debat med Zlatko Jovanovic, analytiker i DEO og Balkanekspert.

OBS: Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendigt via vores hjemmeside: https://deo.dk/.../kan-ukraine-og-moldova-blive-eu.../