Flamencamiento Global Trio
Tre musikere fra forskellige musikalske traditioner mødes i Flamencamiento Global Trio. Med flamencoguitarist og komponist Yannick Corre i front udforsker trioen grænselandet mellem flamenco, jazz og latinamerikansk musik.
Corres egne kompositioner danner udgangspunkt for et åbent og improviserende samspil mellem guitar og cubansk tres, kontrabas og percussion. Her møder flamencoens intensitet jazzens frihed, cubansk trova og latinamerikanske rytmer i en koncert med både medrivende rytmer og stille, nærværende øjeblikke.
Yannick Corre har gennem mere end 15 år arbejdet med flamenco i Sevilla og har blandt andre samarbejdet med Dani de Morón, Rafael Riqueni og Karime Amaya. Den cubanske kontrabassist Gastón Joya har spillet med blandt andre Chucho Valdés, Omara Portuondo og Buena Vista Social Club Orchestra, mens den venezuelanske percussionist Julio Alcocer har arbejdet med Paco Peña og Dani de Morón..
Glæd dig til et musikalsk møde, hvor tre stærke musikere bringer deres forskellige traditioner sammen og skaber et fælles, levende udtryk.
Koncerten præsenteres i samarbejde mellem Union og Nova Concerts.
Kontakt
Union
Nørre Allé 7