Debat: Valg i Italien
I juli meddelte Italiens nuværende premierminister Mario Draghi, at han ville træde af efter en mistillidsafstemning mod ham. Det ser lige nu ud til, at en højrefløjskoalition bestående af Silvio Berlusconi (Forza Italia), Matteo Salvini (Lega) og Giorgia Meloni (Fratelli d’Italia) står til at vinde valget den 25. september med 40 procent af de italienske stemmer.
Denne debat, med Italiensekspert Alberte Bové Rud (DIIS) og EU-ekspert Rasmus Nørlem Sørensen (DEO), stiller blandt andet spørgsmålene: Hvad er grunden til højrefløjens popularitet? Hvad vil det betyde for Italien at få højrefløjen tilbage ved magten? Hvilken betydning vil det få for indenrigspolitikken i Italien og demokratiet, hvis højrefløjen vinder efterårets valg? Hvilken betydning vil det få for områder som abort, migration og LGBTQ+- rettigheder? Og hvad kommer valget til at betyde for EU og Italiens rolle i EU-samarbejdet?
Højrefløjens kritikere fremhæver desuden en bekymring for, at de tre partiledere har udvist begejstring for både Putin og Orbáns ledelsesstil samt for om en sådan højrefløjskoalition vil rulle de reformer tilbage, som Italiens nuværende premierminister Draghi brugte til at løfte Italien ud af det økonomiske lavvande.
Kontakt
Union
DEO
Nørre Allé 7