Ny sæson i Læsehaven
Menneskebiblioteket tilbyder en unik mulighed, hvor Læsere kan indgå i direkte dialog med mennesker, som de måske normalt ikke ville møde, og som har meget forskellige baggrunde og livserfaringer. Erfaringer der kan hjælpe os med at udfordre vores fordomme og bedre forstå den mangfoldighed som vi er omgivet af.
Åbning 23. april
Denne sæson er vi glade for at kunne byde læsere velkomne hver eneste søndag, så vi bedre kan imødekomme den stigende interesse og så ingen besøgende skal gå forgæves.
Vi ser frem til at byde både nye og erfarne læsere velkommen når Læsehaven åbner søndag den 23. april. Læsere kan kigge forbi mellem kl. 12.00 og 16.00 for at låne en åben bog. Som altid er det gratis at benytte Menneskebiblioteket.