ALICE genåbner på Nørrebro

Efter fire år væk fra Nørrebro, åbner det nye ALICE dørene med et kæmpe brag af en koncert-åbningsuge.
Nørrebros regionale spillested åbner dørene til et nyrenoveret venue og fejrer hjemkomst med en syv dages musikalsk ekstravaganza til september.
Fotograf
Adriana Zak

Nørrebro får sit spillested tilbage

Efter fire tubulente år med først en pandemi og siden et venue, der blev lukket ned på grund af sundhedsrisici, vender ALICE nu hjem til sin egen koncertsal bag Union i hjertet af Nørrebro. Det regionale spillested genåbner ikke alene med bl.a. ny ventilation fra Københavns Kommune, men også i totalrenoverede indvendige rammer med støtte fra A.P. Møller Fonden, der donerede en flot bevilling sidste år. 

Her skal ALICE være scene for mere end 250 koncerter årligt på tværs af diversitet og genrer og manifestere sig som Danmarks førende formidler af mangfoldigheden inden for rytmisk musik. 

Efter en midlertidig genhusning på Stairway i Vanløse det sidste 1,5 år, ser ALICE frem til at give Nørrebro sit spillested tilbage igen, når de flytter hjem i egne rammer 6. september.

"Vi glæder os enormt til at komme tilbage til vores kernepublikum på Nørrebro i september.”
HC Gimbel
Leder, ALICE

Fejrer genåbning med syv dages musikalsk ekstravaganza

Genåbningen sker fredag 6. September, hvor ALICE blænder op for et syv dages storslået koncertprogram, som reflekterer alle sider af spillestedets vidtfavnende musikprofil. 

Programmet er booket af ALICEs musikgruppe og byder på bl.a. congolesisk afrofunk, post-traditionel folkemusik fra Nordkaukasus, et indvielsesritual med seks trommeslagere, uimodståeligt sækkepibespil, en britisk dub-legende, ekstatiske dansefester og meget mere.

Se hele programmet for genåbningen