Vinterjazz: Pa Lo Santo

Et møde mellem jazz, latinamerikanske rytmer og ældgamle musiktraditioner. Pa Lo Santo inviterer publikum med på en musikalsk rejse gennem Sydamerikas rige og mangfoldige lydlandskaber.

Med jazzens improvisatoriske frihed, afro-cubansk musiks medrivende grooves, afro-peruvianske traditioners jordnære rytmer og den andinske folkemusiks dragende melodier skaber trioen et udtryk, der både er dybt forankret i traditionerne og forfriskende frit.

Akustiske guitarer, bas og percussion møder traditionelle andinske instrumenter som charango og panfløjte, mens de udtryksfulde vokaler binder musikken sammen. Resultatet er et levende og varieret musikalsk univers, der bevæger sig ubesværet mellem intime øjeblikke, hypnotiske rytmer og energiske udbrud.

Med afsæt i Perus og Chiles musikalske arv forener Pa Lo Santo forskellige traditioner i et personligt og levende udtryk, der hylder forbindelsen mellem rytme, kultur og fortælling. Musikken er en invitation til at gå på opdagelse i den latinamerikanske musiks mange farver – dér, hvor jazz møder folkemusik, tradition møder improvisation, og hver rytme fortæller sin egen historie.

Pa Lo Santo består af tre musikere fra Peru og Chile, som hver især bringer deres musikalske baggrund og inspiration med ind i trioen:

  • Eduardo Chanamé (Peru) – vokal, guitar, panfløjte og charango
  • Sebastian Moyano (Chile) – vokal, bas og guitar
  • Cristian Cabrera (Chile) – percussion

Til denne særlige Vinterjazz-koncert får trioen selskab af gæstemusiker Mauro Martinez fra Argentina.

Vinterjazz i Union

Den landsdækkende musikfestival Vinterjazz sætter musikken tilbage på landkortet den 29. januar - 28. februar 2026. I Union inviterer vi til en række spændende jazzkoncerter, som på hver deres måde afspejler Unions eklektiske kulturprogram. Du skal med andre ord ikke forvente dig traditionel jazz, men derimod en rejse ned til jazzens globale rødder.

Info

  • Døre: 19:30
  • Koncert: 20:00
  • Forsalg: 100 kr.
  • I døren: 130 kr.
  • Siddende koncert
  • Venue: Aula (ikke tilgængeligt med kørestol) 

Kontakt

Union

Nørre Allé 7

2200 København N
Del med