Simona Abdallah

Det dansk-palæstinensiske trommeikon er vært for en aften med musik, dans og stærke smagsoplevelser.

I en tid præget af udfordringer og frygt har vi mere end nogensinde brug for at samles om glæde og fællesskab. Vi vil derfor bringe mennesker sammen på tværs af alder og baggrund – gennem smagsoplevelser, musik og dans. Det er en invitation til at fejre livets lys og mangfoldighed og give plads til de positive sanseindtryk, der løfter os op og bringer os tættere sammen

Tag med på en uforglemmelig aften fyldt med smag, rytmer og bevægelse!

Den første kvinde på darbuka

Simona er en kvinde, der har trodset familiens traditioner og forventninger og skabt sin egen vej fra en såkaldt ghetto til de store koncertscener. Simona er den første kvinde, der professionelt spiller på den arabiske tromme darbuka.

Program

  • Kl. 18.00 starter aftenen i Unions hyggelige spiseri Send flere Krydderier, hvor du kan nyde en lækker menu inspireret af det mellemøstlige køkken. Maden bliver ledsaget af en fascinerende mavedans-optræden, der bringer dig tættere på de rige traditioner fra denne del af verden
  • Kl. 19.30 tager Simona Abdallah scenen med sin medrivende musikalske optræden, der kombinerer traditionel arabisk percussion med moderne elementer. Gæsterne får mulighed for at danse med, hvis stemningen fanger dem. Som noget særligt vil der være 1-2 numre, hvor Simona spiller sammen med danseren Suzanne Potempa og skaber en helt unik musikalsk oplevelse
  • Kl. 20.15 fortsætter festen når Malthe som DJ fylder dansegulvet med musik fra hele verden. Her kan du ønske dine favoritsange og slå dig løs på dansegulvet til alt fra globale rytmer til tidløse klassikere
  • Kl. 23.00 slutter vi aftenen af med et smil og trætte dansefødder.

Aftenen arrangeres af Suzzane Potempa i samarbejde med Union og Send Flere Krydderier.

Menu:

Hovedret

  • Babaganoush
  • Tabouleh, frisk persille, frisk mynte, tomater, forårsløg, fin bulgur og masser af friskpresset citronsaft smagt til med sumak og syv-krydderi
  • Sprøde linsepakora med varme krydderier og frisk koriander
  • Spicy libanesisk batata harra med frisk koriander og chili, serveres med labneh
  • Dybstegt blomkål med cremet tahina, ristede hasselnødder, persille og granatæble
  • Brød og brødchips

 Dessert

Portionsanrettet cheesecake tilsmagt med orangeblomstervand, crunchy bund og toppet med pistacienøddekerner.

Middagen er inkluderet i billetprisen. Der kan ikke købes billetter til koncerten alene.

Kontakt

Union

Nørre Allé 7

2200 København N
Del med