Jon Sensmeier + Judith Parts ¦ Vinterjazz i Union
Jon Sensmeier (DE)
Jon Sensmeier udfolder elektronisk lyden af sin saxofon og sammenvæver lag på lag pulserende harmonier der ekkoer gennem ulmende teksturer.
Hans soloprojekt placerer hans jazzsprog i et ambient flow og forstærker det til lyden af post-metal. Efter en opvækst i Nordtyskland har Jon nu fast base i København, hvor han har studeret på Rytmisk Musikkonservatorium med musikalske ikoner som Lotte Anker, Lars Greve og Espen Reinertsen.
Judith Parts (EE)
Judith Parts er kunstner, musikproducer, violinist og sangerinde fra Estland med base i København.
I sin musik væver hun akustiske elementer, elektroniske teksturer og feltoptagelser sammen for at skabe et unikt lydlandskab, hvor pop og eksperimenterende musik blander sig ind i hinanden.
Judith er vokset op i Estland med tæt kontakt til den baltiske natur. Hun har en særlig interesse for den forbindelse og dissonans, vi mennesker har med naturen, og meget af hendes arbejde er inspireret af det. Hendes nyeste album "Meadowsweet" er en historie om nordiske planter, hendes rødder og hendes familiehistorie.
Ud over sit soloprojekt har Judith samarbejdet på tværs af forskellige kunstneriske medier og lavet musik til teaterproduktioner, danseforestillinger, multimedieinstallationer og videoer.
Med sig på scenen denne aften har hun pianisten Paul Jacob Fossum.
Vinterjazz i Union
Den landsdækkende musikfestival Vinterjazz sætter musikken tilbage på landkortet den 30. januar - 23. februar 2025. I Union inviterer vi til en række spændende jazzkoncerter, som på hver deres måde afspejler Unions eklektiske kulturprogram. Du skal med andre ord ikke forvente dig traditionel jazz, men derimod en rejse ned til jazzens globale rødder.
Dørene åbner kl. 19.00. Koncertstart kl. 20:00.
Billetter
- Forsalg: 100 kr.
- I døren (med MobilePay eller kontant): 150 kr.
- Stående koncert.
Kontakt
Union
Nørre Allé 7