Building the Future: Louise Heebøll
Louise Heebøll er arkitekt, aktivist, debattør og medstifter af både ByggestopBevægelsen og Del Hus initiativet. Louise vil med udgangspunkt i klimakrisen og behovet for et byggestop fortælle om alle de muligheder vi har for at skabe boliger i eksisterende kvadratmetre og hvilke perspektiver, udfordringer og synergier der kan opstå ved opdeling af boliger i mindre og bedre enheder.
BUILDING THE FUTURE
ByggestopBevægelsens fredagsbar.
Byggebranchen står for næsten en tredjedel af Danmarks samlede klimagasudslip og hele 40% af alt affald, vi producerer. Hvert år rives bygninger ned – ofte længe før deres tid – og nye opføres med materialer og processer, der belaster klimaet yderligere. Samtidig står vi midt i en boligkrise og en klimakrise. Men kan vi virkelig “bygge os ud af boligkrisen”, når prisen er endnu mere CO₂ i atmosfæren? Er løsningen genbrugsmaterialer og biogene alternativer? Er solceller og energirenovering nok? Eller kræver det et grundlæggende opgør med vores byggelogikker og økonomiske systemer?
I løbet af efteråret 2025 inviterer vi nogle af landets skarpeste stemmer – økonomer, arkitekter, materialenørder og kunstnere – til at udfordre vanetænkningen og dele deres bud på, hvordan vi kan bygge med omtanke og langt større omsorg for både planet og mennesker.
Hver gang starter vi med et kort oplæg og fortsætter derefter samtalen over kolde øl og varme spørgsmål.
Alle er velkomne: både aktivister, nysgerrige og skeptikere – for fremtidens byggeri skal formes i fællesskab.
Kontakt
Union
Nørre Allé 7
Kontaktperson
Byggestopbevægelsen