50 år i EU: Afgivelse af suverænitet eller selvbestemmelse?
Diskussionen om dansk suverænitet, og hvordan vi bevarer den inden for rammen af EU, er en underliggende debat, som knytter sig til at alle spørgsmål om Danmarks forhold til det europæiske samarbejde, uanset hvilke dele af samarbejdet, der debatteres.
Selv om flertallet af de danske vælgere blev overbevist om de økonomiske perspektiver ved et dansk medlemskab ved EF-afstemningen i 1972, så viste meningsmålingerne, at danskerne samtidig var imod et føderalt eller politiske Europa.
Derudover, og på trods af afstemningens resultat, var mange vælgere ikke overbeviste om EF-fortalernes påstand om, at EF ville forblive et mellemstatsligt samarbejde med økonomiske fordele. Med henvisning til Rom-traktatens erklæring om et stadig tættere samarbejde påpegede modstanderne, at medlemskabet kun var første skridt på vejen mod stadig større integration og mere suverænitetsafgivelse.
Åbnede det danske ja til EF en bagdør for suverænitetsafgivelse, der med tiden blot er blevet større og større, eller er EU med til sikre dansk selvbestemmelse? Og er det muligt at opveje afgivelsen af formel suverænitet, som det danske medlemskab indebærer, med den indflydelse, vi har som medlemsland?
Oplæg og debat med eksperter (opdateres).
Det er gratis at deltage, og på dagen får du mulighed for at få et gratis eksemplar af vores bog ”Danmark i EU – 50 år fortalt gennem folkeafstemninger”.
OBS: Tilmeld dig gratis via vores hjemmeside.
Kontakt
Union
DEO
Nørre Allé 7