Find os
Tilgængelighed
Union ligger centralt ved Skt. Hans Torv på Nørrebro. Bus 1A går til Skt. Hans Torv; 5C og 350S til Nørrebrogade.
Der er handicapadgang til ALICE og der er lift til spiseriet i stueetagen.
Det er ikke tilladt at parkere på Unions område, men der findes handicapparkering ved huset og offentligt parkeringsanlæg lige overfor kulturhuset.
Læs mere om tilgængelighed hos God Adgang
Opførsel i Union
Man må rigtig meget i Union. Men vi har nogle få regler, der skal overholdes. For at alle kan have et trygt og godt ophold, bedes du altid følge personalets anvisninger og respektere følgende ordensregler:
- Ophold eller tilstedeværelse på lokationen er tilladt, når den benyttes efter formålet
- Tag hensyn til andre på lokationen og udvis ikke utryghedsskabende eller anden adfærd, som kan være til gene for andre
- Brug af og færden på lokationen sker på eget ansvar
- Københavns Kommune påtager sig ikke ansvar for mistede eller efterladte ejendele
- Hold stedet pænt og rent
- Ryd op efter dig selv og brug affaldsbeholderne
- Alle indendørsarealer er røgfrie (herunder e-cigaretter eller lignende)
- Det er ikke tilladt at sove på lokationen
- Det er ikke tilladt at være påvirket af eller indtage rusmidler
- Indtagelse af alkohol er kun tilladt på områder, der er særligt godkendt til dette
- Hærværk, tyveri og øvrige strafbare handlinger meldes altid til politiet. Anmeldelsen foretages af lokationens ledelse
- Kæledyr må ikke medbringes. Servicehund dog undtaget
- Politiet kan tilkaldes med henblik på sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed
- Personalet og politiet fortolker ordensreglerne og er bemyndiget til at bortvise og/eller give karantæne til en bruger, når ordensreglerne ikke overholdes
- Plakater, notitser og lignende må kun opsættes på opslagstavlen ved indgangen
- Medbragt mad og drikkevarer må ikke indtages i Spiseriet. Forplejning kan bestilles hos Send Flere Krydderier.