Refugees Welcome
Refugees Welcome er en lille, humanitær organisation, baseret på frivilligt arbejde, som har eksisteret siden 2009. Foreningen er medlemsbaseret og helt uafhængig af midler fra det offentlige. Vores udgangspunkt er Flygtningekonventionen og menneskerettighederne.
Vi arbejder på tre områder, som supplerer hinanden:
- Vi tilbyder gratis juridisk rådgivning og assistance til asylansøgere og flygtninge.
- Vi arbejder på det politiske plan for at forbedre flygtninges retsstilling.
- Vi formidler information og viden omkring flygtninge i Danmark.
Vores juridiske rådgivning foregår på 2. sal hos UNION hver tirsdag kl. 16-19, og du kan også skrive eller ringe til os hver dag.