Change language

  • Dansk
  • English

Mere menneskebibliotek til Microsoft

03.03.2019
  • Menneskebiblioteket udvider samarbejdet med Microsoft
I forbindelse med dette års Confluence-konference er Menneskebiblioteket inviteret til at levere fem events fordelt ud over hele Indien

Det startede i 2018 med en invitation til at præsentere Menneskebiblioteket ved Microsofts årlige flagskibs Confluence konference i Hyderabad. De mere end 100 deltagere som nåede at låne en af Menneskebibliotekets mange "bøger" var voldsomt begejstrede og derfor udvider Menneskebiblioteket nu samarbejdet med Microsoft i Indien.

I forbindelse med dette års Confluence er Menneskebiblioteket således inviteret til at levere fem events fordelt ud over hele Indien. Det betyder at hele ugen fra den 8.-12. april vil rumme tilbud til ansatte om at blive læsere af Menneskebiblioteket. Det vil foregå i byerne Bangalore, Chennai, Mumbai, Gurgaon og til slut med flere end 200 deltagere til Confluence main event i Hyderabad.

De mange events og indholdet leveres fra Menneskebibliotekets bogdepoter i selvsamme byer. Menneskebiblioteket har i dag depoter i tolv af de største byer i Indien. Samarbejdet med Microsoft forventes at blive yderligere udbygget i løbet af 2019.