Change language

  • Dansk
  • English

Menneskebiblioteket for børn

30 maj

Dato

søn. 30. maj. kl. 12.00 til kl. 15.00
Gratis
Menneskebiblioteket for Børn i Læsehaven i Union for børn mellem 6-12 år og deres forældre.

I ordets egentlige forstand er Menneskebiblioteket et bibliotek, der udlåner mennesker som åbne bøger, der frivilligt stiller op til samtaler, der skal hjælpe os med at forstå hinanden og vores forskellighed.

Vores bøger har titler som blandt andre "Drengen der blev født som pige" (transkønnet), "Pigen der ikke ligner sin mor og far" (adoptivbarn) og "Kvinden der ikke kan se" (blind).

Hos Menneskebiblioteket for børn skaber vi et mødested, hvor svære og tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Vi ønsker at tage børns naturlige nysgerrighed seriøst og skabe et trygt rum for åben dialog, hvor de lærer, at nysgerrighed og det at stille spørgsmål er værdifuldt.

Som læser til eventet har børnene mulighed for at låne én menneskebog ad gangen til en samtale af 15 minutters varighed.

Samtalen mellem barn og menneskebog er i fokus under læsningen, men vi anbefaler alligevel, at barnet har en forælder eller en anden voksen med, som det har tillid til.

De til en hver tid gældende corona-retningslinjer, vil blive overholdt ifbm. arrangementet.