Change language

  • Dansk
  • English

Kogekunst // ALICE Summer Series

10 jul

Dato

fre. 10. jul. kl. 17.00
100 kr. (børn: 50 kr.)
Døre åbnes kl. 16:00
Når den aalborgensiske duo Kogekunst indtager gården, er der garanti for charmerende, syntetiske popballader og en fænomenal liveoptræden.

Det kan gøres kort. Om Kogekunst skriver Kogekunst: “Vi er en duo, som spiller dronerock, børnehavehits, dansepop, støjpis, ballader og alt, der falder os ind. Simon spiller trommer, guitar og synger. En gang imellem danser eller nikker han lidt. Oskar spiller guitar, syntetisk klaver (det spiller også af sig selv), og synger. Oskar danser tit.” Aalborg-duoen, der fejrede release for deres andet og anmelderroste album “LALALandia” på ALICE sidste år, er altid garant for en fænomenal liveoptræden og bløde knæ og bankende hjerter hos publikum.

ALICE og UNION byder på ALICE Summer Series – en sommerlig koncertserie i vores hyggelige gård. Hen over sommeren præsenterer vi en række dejlige koncerter i vores baggård. Tag dine venner med til ALICE Summer Series – sommerlige koncerter under åben himmel med en lang række fantastiske herboende musikere: Glæd dig til navne som Dreamers’ Circus, Kogekunst, Dawda Jobarteh, Josefine Opsahl, Basco og mange flere.

Vi rykker baren ud i gården og indbyder til godt samvær omkring den eventyrlystne musik på udvalgte weekender hen over sommeren. Alle koncerter er med siddepladser og begrænset plads – så vi kan overholde myndighedernes regler og afholde koncerter i sikre rammer.

Vi anbefaler, at man sikrer sig billet i forsalg. Billetter koster 100 kr. (børnebillet: 50 kroner). Vi glæder os til at se dig til ALICE Summer Series!

OBS: Vi har udarbejdet en koncertopstilling, der nøje følger myndighedernes COVID-19 regler. Vi lukker max. 100 publikummer ind i gården. Alle koncerter er med siddende publikum - det sker for at vi kan sikre den rette afstand mellem folk.