Change language

  • Dansk
  • English

År & Dag // ALICE Summer Series

07 aug

Dato

fre. 07. aug. kl. 17.00
100 kr. (børn: 50 kr.)
Døre åbnes kl. 16:00
Denne fredag byder vi musikkollektivet År & Dag til at fylde sommeraftenen med deres forunderlige lydunivers.

 

År & Dag er en komponistsammenslutning og et pladeselskab startet Michael Mørkholt, Anders Lauge Meldgaard, Andreas Pallisgaard og Mads Forsby. Omdrejningspunktet er koncerter og udgivelser, der søger at udvide rummet i og omkring musikken, og at skabe udveksling og dialog om musikkens metodik, dens potentialer og dens forbindelseslinjer indadtil og udadtil. År og Dag har over de seneste år arbejdet med et kollektivt instrumentarium, bestående af forskellige hånddrevne synthesizer træhjul og en større mængde percussioninstrumenter. Et udpluk af dette instrumentarium, i følgeskab af et par gæster indbudt specielt til lejligheden, vil kunne opleves til ALICE Summer Series!

ALICE og UNION byder på ALICE Summer Series – en sommerlig koncertserie i vores hyggelige gård. Hen over sommeren præsenterer vi en række dejlige koncerter i vores baggård. Tag dine venner med til ALICE Summer Series – sommerlige koncerter under åben himmel med en lang række fantastiske herboende musikere: Glæd dig til navne som Dreamers’ Circus, Kogekunst, Dawda Jobarteh, Josefine Opsahl, Basco og mange flere.

Vi rykker baren ud i gården og indbyder til godt samvær omkring den eventyrlystne musik på udvalgte weekender hen over sommeren. Alle koncerter er med siddepladser og begrænset plads – så vi kan overholde myndighedernes regler og afholde koncerter i sikre rammer.

Vi anbefaler, at man sikrer sig billet i forsalg. Billetter koster 100 kr. (børnebillet: 50 kroner). Vi glæder os til at se dig til ALICE Summer Series!

OBS: Vi har udarbejdet en koncertopstilling, der nøje følger myndighedernes COVID-19 regler. Vi lukker max. 100 publikummer ind i gården. Alle koncerter er med siddende publikum - det sker for at vi kan sikre den rette afstand mellem folk.