Change language

  • Dansk
  • English
 

Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

Flamenco på flere niveauer

Union får sine første Flamencohold for både nye og garvede.

Union ligger lokale til Phyllis Akinyis to forskellige Flamencohold, som afspejler hendes store erfaring med Flamenco, både i sin traditionelle form og eksperimenterende formater.  

Begge hold er på tirsdage og begynder den 29. september. Der er mulighed for at komme som grøn og ukendt indenfor flamencoen og som øvet danser, der ønsker at prøve kræfter med Phyllis' undervisning. 

Om begynderholdet (tirsdage kl. 17): 

Dette er et Flamenco introduktionshold for absolut begyndere. Vi arbejder med to forskellige rytmer og laver korte koreografier. Holdet er bygget op således: først en grundig opvarming, så rytmetræning, og til sidst en kort koreografi. De første fire gange arbejder vi med stilarten Tangos (ej at forveksle med argentinsk tango), som er en 4/4 rytme. De sidste fire gange arbejder vi med Bulerias, som er en 6/8 rytme der tælles i 12. Både tangos og bulerias eressentielle stilarter indenfor flamenco, og er den type dans man kan opleve både på scenen, på gaden, til fest og i private hjem.
Man skal medbringe tøj man kan bevæge sig i og træningsko. Flamencosko er ikke nødvendige på dette hold.

Holdet er støttet af Danmarks Kulturperler og har derfor særlig pris.

Holdende er blevet til i et samarbejde mellem Union, Phyllis og Danmarks Kulturperler, som er et nystartet initiativ under AOF. 

Find tilmeldingsinformation her

Om begynder/letøvede hold (tirsdage 18:45):

Dette er et flamencohold for personer som enten har prøvet en sæson flamenco før, eller som har gået til andet dans over længere tid. Vi arbejder med koreografi, rytme og udtryk. Det går hurtigere end på introduktionsholdet, men er stadig på et niveau hvor de fleste kan følge med. Holdet er bygget op således: først en grundig opvarmning, så teknikøvelser, og til sidst arbejder vi med koreografi. Denne sæson arbejder vi med forholdet mellem to stilarter indenfor samme rytmestruktur, nemlig den glade Alegrias og den alvorlige Solea por Bulerias,og undersøger hvordan følelser er med til at ændre udtryk på samme koreografi.
Man skal medbringe tøj man kan bevæge sig i, og gerne en længere nederdel med vidde, samt flamencosko eller lignende. Man kan godt komme med træningssko istedet for, men det gør oplevelsen mere hel hvis man har en lukket sko på med lav, tyk hæl.

Holdet er støttet af Danmarks Kulturperler og har derfor en særlig pris.

Holdende er blevet til i et samarbejde mellem Union, Phyllis og Danmarks Kulturperler, som er et nystartet initiativ under AOF. 

Find tilmeldingsinformation her

Om underviser Phyllis Akinyi

Phyllis Akinyi er en dansk-kenyansk flamencodanser som har tilbragt sammenlagt 7 år i Spanien siden 2007. Hun har gjort flamencokarriere i Madrid, og er nu tilbage i København hvor hun blandt andet står bag Flamencópolis Concert Performances, som er en ny og eksperimenterende scene for flamenco. Akinyi har mange års erfaring som underviser, og er god til at møde eleverne på deres niveau og derfra udfordre og støtte dem i deres udvikling. Læs mere om hendes kunstneriske arbejde på hendes hjemmeside www.phyllisakinyi.com